VANDREFERIE I NORGE
-  I EFTERÅRSFARVER

Kan du lide at være aktiv, kan du lide at vandre, men helst uden tung oppakning og i fællesskab med andre. Er du glad for de nordiske landskaber og klar til skiftende vejr med en byge af og til. Holder du af frisk luft, bjergtagende udsigter og ro, så er denne ferie måske noget for dig.

Espedalen er en del af Peer Gynts Rige og kaldes »vor venlige vildmark« og er uden tvivl et af Gudbrandsdalens smukkeste fjeldområder. Efteråret med dets stærke farver er efter vores mening særlig smukt.

Er man naturelsker, er der rigtig meget at iagttage. Espedalen har et rigt dyreliv og en alsidig fauna. Mange danskere kender kun vinternorge. Vi ønsker med denne tur at vise, at dalen også kan byde på andet end et vinterklædt landskab og skønne skiløjper.

Vandreturerne foregår som udgangspunkt i Espedalens varierede terræn. Vi vil vandre igennem skoven, omkring søen, på snaufjeldet igennem lyng og tyttebær, og vi vil bestige nogen af de lokale toppe med udsigt til Jotunheimen og Ronderne.

Vi planlægger dagsture på 10-20 km., som vi tilpasser vejret og deltagernes form. Vi holder små udsigtspauser og en længere spisepause undervejs. Der vil være progression i turenes længde og sværhedsgrad, og som en ekstra sikkerhed vil vi altid være to guider. Det giver mulighed for at forkorte den enkelte tur, hvis der er deltagere, der har behov for det.

RØSSLYNG - en av Norges to nasjonalplaner.

Ved Rundhø i solnedgang

Opp på baksiden av Heidalsmuen

IMG_1378.jpg
 
 
Jette-1.jpg

GUIDE:

Lektor Inge Ytte Olsen
Jeg er Cand.mag i dansk, samfundsfag og idræt og har arbejdet som gymnasielærer siden 1981. Jeg var i Espedalen første gang i 1987 og har haft hytte i dalen siden 2002. Jeg har et stort kendskab til lokalområdet, dets historie og mange af de mennesker, der bor i dalen. Jeg har i alle årene stået på ski og vandret i Espedalen og de omkringliggende områder.

GUIDE:

Lektor Jette Kloppenborg Kruse:
Jeg er cand.scient. i biologi og idræt og er pensioneret efter et langt arbejdsliv som gymnasielærer. Jeg er erfaren turleder i Dansk Vandrelaug og aktiv i Friluftsrådet i Danmark. Også jeg er kommet i Espedalens skønne natur gennem mange år, både sommer og vinter, og kender de mange vandrestier (og ski løjper) rigtig godt, ligesom jeg nyder at få sat navn på både dyr og planter i fjeldområdet.